Farum Cykelklub

Farum Cykelklub

En klub for aktive ryttere, som ønsker at være en del af en cykelklub i Farum. Vi deler ikke hold efter køn, men tilstræber at alle ryttere kommer på et hold, hvor de niveaumæssigt får det bedste udbytte. Klubben er medlem af DGI, og alle medlemmer har mulighed for at deltage i DGI's arrangementer.

Læs om vore værdier, mission, kontingent og indmeldelse nederst på denne side.


NYT:

Landevejssæsonen 2024 er startet.  

Afgang er tirsdage og torsdag kl 18.00 samt søndage kl 9.30.

Mødestedet er Stien, Bifrostvej - indkørslen overfor Farum Bytorv. Vi mødes på den lille plads til venstre for hoveddøren.


I år køres der Introhold igen.

Introhold er for dem, der har lyst til at prøve kræfter med landevejscykling i klub.
Du skal have en racercykel og en hjelm, og så er du klar. Var du ikke til vores introaften, er du velkommen alligevel. Du behøver heller ikke at have været med tidligere lørdage. Hvis du allerede er medlem af Farum Cykelklub, men ikke rigtigt er kommet i gang med årets træning, så er du også velkommen. Hurtige ben er også velkomne - det er en god vej ind i klubkørsel med os.

Vi bruger ca. 2 timer på at cykle i lokalområdet. Vi gennemgår emner som udstyr, siddeposition på cyklen og forplejning.
Vi kører ikke ret langt, så du skal ikke være bange for om formen holder til mange kilometer. Hvis du vil cykle med os fremover, skal vi nok få dig i form 😎
Hvis du vil med, dukker du bare op. Husk en drikkedunk med vand, og gerne lappegrej/ekstra slange, dækjern og pumpe (og ellers har trænerne).

Vi mødes foran Kulturhuset Stien - trænerne er der fra kl. 09.15. Datoerne er: 20. april, 27. april, 4. maj og 11. maj.

Der kommer nok stadig nogle ad hoc FCX/GRAVEL ture. Hold øje med Facebook gruppen.



Mød gerne 5-10 minutter før afgangstidspunkt, så der lige kan snakkes lidt af og hold kan aftales.


For præcist program for dagen, se vores Facebook gruppe 'Farum Cykelklub'.


Forudsætning for at deltage i klubbens træninger - alle hold - er

  • landevej: racercykel med gedebukkestyr og uden tri-horn
  • du skal køre med cykelhjelm
  • fcx: cross/gravel. Kan køres både på gravel-, cross- og MTB-cykler, men det er gravel-ruter, så der er INGEN single-tracks!


Følg med i vores Facebook gruppe 'Farum Cykelklub', hvor detaljer om næste træning slås op.


Læs om vores forskellige hold-tilbud her
Læs mere om sommer- og vintertræning, -platforme mm her

Læs meget mere omkring træning på de forskellige underpunkter under Træning i menuen foroven.

Bemærk at menu-punktet 'Holdoversigt' ikke virker. Find hold-information under menu-punktet 'Træning'.


VIGTIGT: Kør KUN hvis du er rask


Ekstra: Smil til og hils på alle – det luner !

Værdier, mission, kontingent og indmeldelse

Værdier 

Vi cykler sammen ud og kommer sammen hjem. Vi hjælper hinanden ved punkteringer. Vi overholder færdselsloven og cykler med overskud over for os selv og andre. Vi har DGI uddannede trænere og plads til alle, der ønsker at forbedre sig.


Mission 

Vi træner sammen, deltager i løb sammen og tager på træningsture i ind- og udland sammen.


Kontingent

400 kr per år.

Opkræves via Holdsport efter Generalforsamlingen, der afholdes i årets første kvartal.


Giver

• adgang til træning, klubarrangementer, foredrag, rabataftaler og tilbud om deltagelse på klubture (dog mod egenbetaling)
• DGI uddannede trænere og kaptajner
• fællesskab og hygge


Indmeldelse

Ønsker du at melde dig ind, så klik på dette link til Holdsport og meld dig ind i vores klub 'Farum Cykelklub' ved at klikke på 'Opret ny bruger' knappen og udfylde formen.

Der er altid et par ugers prøveperiode før kontingent opkræves, så nye ryttere kan prøve om Farum Cykelklub er den rette klub.