Forudsætning for at deltage i klubbens træninger - alle hold - er
- racercykel med gedebukkestyr og uden tri-horn
- du skal køre med cykelhjelm
Al træning starter med inddeling af hold. Det gør vi for at sikre fuldt træningsmæssigt udbytte for alle. Typisk deles op i 3-5 hold, så alle ryttere kommer på et hold, hvor de niveaumæssigt får det bedste udbytte. Ingen er fast tilknyttet et bestemt hold. Hold, som man kører på, kan skifte baseret på eksempelvis egen lyst på en given dag eller antal af ryttere, der kører stærkt/mindre stærkt.
Hvert hold har en DGI uddannet træner eller kaptajn, der styrer afviklingen af dagens træning.
Hold 4 er for dig, der
- er nyt medlem, som vil prøve at køre i klub med andre (man må gerne køre med nogle gange inden indmeldelse for at prøve os af)
- ikke ønsker at slide dig selv op om søndagen på hold 3's distance og fart, men blot ønsker at køre en tur sammen med andre.
- har været skadet, og som har behov for en blid opstart
Turene er på ca. 55 km og uden for mange højdemeter.
Tempoet på hold 4 bliver afpasset dagens langsomste rytter.
Udviklingen over sæsonen vil være kontrolleret øgning af distance og fart, hvilket kommer helt af sig selv, når man får kilometre i benene og timer i sadlen
Vi evaluerer løbende om niveauet passer.
Foreløbig kører hold 4 kun på lørdage. Det kan også blive aktuelt med en hverdagstur, hvis der er opbakning til det blandt de fremmødte.
Hold 3 er for
- ryttere, der gerne vil blive bedre cyklister og komme i bedre form
- ryttere, der ikke kører stærkt nok til at følge med hold 1 eller 2, men som stadig gerne vil have progression hen over sæsonen
Indholdet af træningen
- søndagsturene har altid et kaffestop
- tirsdage og torsdage træner alle fra klubben sammen. Der er indlagt individuel træning, hvor niveau ikke er afgørende, men som man bliver hurtigere af
Hvad kræves af ryttere på hold 3
- at du møder op til træning så ofte som muligt – på den måde har vi mulighed for at udvikle os sammen
Ligesom på hold 1 kører hold 2 også fuld gas på bakker og andre segmenter, men farten imellem disse er generelt lavere end for hold 1.
På hold 1 køres der stærkt, og der kæmpes om at vinde skiltespurterne. Der gives aldrig ved dørene i spurten, og det er tilladt at køre taktisk.
Kort sagt, der hygges, mens der bliver givet fuld gas.
Træningen er efter samme koncept som de andre hold, men med lidt mere fart på det hele, og en del mere konkurrence.
På hold 1 kræver det endnu mere, at du passer din træning over sæsonen, og at dit udstyr fungerer godt. Der er en jævn god progression over sæsonen, så bliver du væk fra alt for mange træninger, får du vanskeligt ved at hænge på.
Farten er 32-35 km/t i snit på søndagsturene, lavere på intervaldagene.
Intro-holdet er for både kvinder og mænd og henvendt til ryttere, der
- ikke er fortrolige med at køre med andre i gruppe
- gerne vil dyrke det sociale liv samtidig med de dyrker sport
- gerne vil blive bedre cyklister og komme i bedre form
Træningen i 2023 er endnu ikke planlagt. Følg med på vores Facebook side - og skriv gerne en besked, hvis du er interesseret.
Vi cykler i cirka ca. 1½ time, med efterfølgende kaffe. Det er gratis at deltage.
Afgang fra Stien, der er kulturhuset på Bifrostvej. Vi mødes foran hovedindgangen.
Forudsætning for at deltage er
- racercykel med gedebukkestyr og uden tri-horn
- du skal køre med cykelhjelm
- meget gerne med click pedaler
- drikkedunk, bare med vand
- udstyret er i orden (kæden smurt/dækkene pumpet)
- medbring en ekstra slange (gerne 2), et dækjern og en pumpe i tilfælde af punktering
- cykelbukser med en god siddepude er klart mest behageligt når du skal ud på en længere cykeltur, men ikke et krav. Husk, drop underbukserne!
Der er mulighed for at låne en cykel, hvis du gerne vil prøve, inden du køber.
Træningen vil fokusere på tekniske færdigheder på racercykel, primært at køre i gruppe.
Hvis du melder dig ind, får du dette for pengene:
- Et årsmedlemsskab i Farum Cykelklub for blot 400 kr.
- Adgang til at deltage på hold, når du har gennemgået dit lørdagsforløb
- Adgang til klubarrangementer, foredrag, rabataftaler og tilbud om deltagelse på klubture (dog mod egenbetaling)
- DGI udannede trænere og kaptajner, som hjælper dig godt i gang og hele vejen gennem forløbet.
Når du først er blevet tændt af cyklingen, er der noget udstyr, der ikke er nødvendigt, men sjovt og rart at have, så her kommer lidt inspiration til ønskesedlen:
- Cykel-solbriller altid en god idé – ikke kun mod solen, men også mod regn og til at holde insekter og andet skidt ude af øjnene.
- Cykelcomputer og pulsmåler kan motivere dig, når du er på tur. Via målingerne kan du følge din udvikling.
- Udover cykelbukser med siddepude, er det altid dejligt at have andet lækkert cykeltøj – eksempelvis cykelhandsker, en trøje med lommer på ryggen, vest og/eller en jakke mod vind/regn.
- Når cykelturerne begynder at blive længere end 2 timer, er lidt medbragt energi være en god ide. Det kan være en banan, lidt energidrik i drikkedunken eller nogle barer/geler
Se klubbens rabataftaler her