Klubnyheder

Søndagstur 12. juli med kaffestop i Skibby

13. juli 2020, 14.00

Hold 4 kørte 4 mand af sted på Nr. Herlev turen.


Til hold 1,2 og 3 ryttere havde Claus lavet en lidt ny rute rundt om Fjorden på 119 km.


I sommerens og søndagshyggens tegn aftalte vi mod sædvane, at alle fulgtes ad til Roskilde, hvilket ville være stykket med den værste modvind. Så kunne hold 2/3 rytterne få lidt læ af de brede rygge på hold 1. Det blev dog lidt for langsomt for hold 1 ryttere og lidt for hurtigt for hold 3 ryttere, så vi delte i 2 hold efter ca 17 km, lidt før Gundsølille.Heldigvis var der også brede hold 2 rygge, som pigerne på hold 3 kunne ligge i læ bag.


Der gik ikke mange kilometrefør hold 2/3 passerede hold 1 rytterne, da de var travlt beskæftiget med at skifte en punkteret slange.

Efter Roskilde gik turen gennem det smukke Nationalpark Skjoldungerns Land og derfra mod Kirke Jyllinge.


Hold 2/3 havde længe ventet at blive overhalet af hold 1 rytterne, der måtte være på cyklerne igen efter punkteringen., men de kom ikke....! Snakken gik om, hvorvidt de mon var kørt en anden vej ? Kunne de overhovedet finde vej ? Havde de prøvet endnu en af Ulrik's smutveje ?? Nej, de måtte have haft flere punkteringer blev vi enige om.


Det varede ikke længe, før hold2/3 så et skilt med blot 7 km til Skibby, hvor dagens kaffestop var planlagt hos bageren. Stemningen i gruppen steg betragteligt, men Claus' nye rute førte os ikke den direkte vej..... Dog gik den hele dagen gennem mange smukke landskaber, som blev nydt, så meget som det nu kunne lade sig gøre med den fart vi skød, så Claus blev og er er helt klart tilgivet :-)

Endeligt fremme I Skibby. Til venstre i rundkørslen... dér er bageren. Men hvad var det ??!!?? Der opstod kortvarig panik, da der ikke var et udendørsskilt, der indikerede at bageren var åben, så vi troede, at der var lukket! Heldigvis var der åbent, der var bønner på kaffemaskinen og masser af dejlige kager at vælge imellem, så alt var godt :-) PYHA.

Bedst som vi havde forsynet os hos bageren og slået os ned på bænken udenfor, kom hold 1 'drengene' susende i rundkørslen - MEN de drejede til højre i stedet for til venstre! Der blev råbt af lungernes fulde kraft, men det var desværre ikke muligt at fange deres opmærksomhed. I det mindste var vi beroliget - de var alle på cyklerne - og havde da endda fået følgeskab af en ekstra rytter klædt i sort. De var helt sikkert ude at køre stærkt.


Efter kaffestoppet blev kursen sat mod Frederikssund og Farum. Inden hold 2/3 nåede Farum, indløb besked om, at hold 1 var tilbage i Farum, så alle kom hjem fra en dejlig søndagstur med masser af vind på næserne og sol til kinderne.


Og ruten den bestod HELT klart dagens test og tåler gentagelse. TAK Claus.